Emma (386667)
Kvinde | 22 år | ||
Blond | Mellem | ||
Blå | 161 cm | ||
50 kg | Skandinavisk | ||
38-39 | S-M | ||
32 | Kolding |
Interesseområder:
Skuespiller | Publikum | Danser | Dating deltager | Entertainer | Eventmedarbejder | Statist | Hårmodel | Model | Musiker | Sampler | Andet |
Profil beskrivelse
Om mig.
Jeg hedder Emma og jeg er 17 år gammel. Dansk er mit modersmål, men jeg snakker flydende engelsk og jeg kan snakke engelsk med flere accenter.
Til hverdag arbejder jeg i slotssøbadet i Kolding, der arbejder jeg i receptionen og i svømmehallen og generelt med kunde kontakten.
Udover det, så er jeg frivillig i ungdomsbrandkorpset hos trekantbrand i Kolding, hvor jeg har været i lidt over 3 år.
I min fritid kan jeg rigtig godt lide, at lave videoer og tage billeder, hvilket jeg bruger meget tid på. Og så elsker jeg at undersøge ting så jeg kan blive klogere på det og lære noget nyt.
Jeg er en glad og smilende person, jeg har altid fået at vide at jeg har god humor og at jeg er meget lærenem. Langt de fleste vil nok sige at jeg er en ener og det vil jeg heller ikke modsige eller skamme mig over. Jeg er den jeg er og jeg står ved de ting jeg siger og gør. At være anderledes behøver ikke være skidt, det ville da være kedeligt hvis alle var ens og alle havde den samme tilgang til tingene, eller de samme holdninger.
Jeg ser rigtig mange film, og jeg lægger utroligt meget mærke til skuespillet og alle de små detaljer. Fordi jeg gerne vil lære af alle de dygtige skuespillere der er. Derfor ser jeg også tit film der egentligt ikke fanger min interesse ved første øjekast, men fordi der er nogle utroligt dygtige folk med.
Erfaring med skuespil.
Da jeg var mindre lavede jeg massere af film med min bedste veninde og efter jeg er blevet ældre har jeg kun fået mere og mere lyst til at spille skuespil.
Jeg har haft teatersport i skolen og har gået til Tommy Duus filmskuespiller undervisning.
Jeg har været figurant et par gange, blandt andet som passager i en væltet bus på Lillebæltsbroen og som passager i et flystyrt i billund.
Og så er jeg også med i dystopia. Vi er en stor gruppe, der laver en masse live horror events, som folk kan komme og prøve.
Erfaring med tv.
Jeg har været statist i en DR serie der hedder når støvet har lagt sig, den udkommer først i 2020.
Og så har jeg været statist i en kortfilm, der hedder lyden af uventet død og i komedie serien Sunday.
Passion.
Min drøm har altid været at blive professionel skuespiller, så derfor er det også det jeg går efter.
Jeg har ikke altid haft det nemt, jeg har nemlig både OCD og ADHD, hvilket har været utrolig hårdt, da det har fyldt meget gennem hele mit liv. Jeg har dog lært at styre det rigtig meget. Og noget af det der har hjulpet mest, det er når jeg får lov til at spille skuespil, for så forsvinder det fuldstændigt. Når jeg spiller en rolle, så er jeg rollen og den person har jo ikke nødvendigvis OCD eller ADHD.
Det er så befriende, at jeg kan lave det jeg elsker og endda slippe for mine vanskeligheder på samme tid!
Jeg elsker at spille skuespil og virkelig leve mig ind i det hele. Når jeg har en rolle, så prøver jeg at tænke som den karakter, lære en masse om karakteren og når kameraet ruller, så er det ikke bare mig der spiller en rolle, så er jeg selve rollen. Det med at stå på scenen eller foran kameraet og være en del af et set up, det er simpelthen bare det fedeste, der er jeg totalt i mit es! Det giver et kick som intet andet, og hver gang kan jeg bare mærke hvor stor passion jeg har for at spille skuespil. Jeg ved bare at det er det jeg vil, og at det er det jeg lever og ånder for.
Tak fordi du tog dig tid til at læse det, jeg håber du blev mere klar over hvad jeg er for en.
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00