Mitzi (255684)
Kvinde | 28 år | ||
Mørk blond | Mellem | ||
Grøn | 158 cm | ||
70 kg | Skandinavisk | ||
37 | 40 | ||
38 | København |
Interesseområder:
Skuespiller | Musiker | Statist | Danser | Eventmedarbejder | Andet |
Profil beskrivelse
Hej mit navn er Mitzi, og jeg er en glad og udadvendt ung kvinde på 24 år. Jeg har altid elsket at danse, lave skuespil og synge. En af mine største drømme, siden jeg var helt lille, er at optræde med de tre ting. Om det er kombineret eller hver for sig, har ikke så stor betydning. Jeg elsker bare at optræde, især med skuespil, og bringe glæde til andre mennesker.
Her kommer lidt om mine personlige kvaliteter og erfaringer:
Jeg er en omsorgsfuld person, der altid er klar til at hjælpe andre med hvad de kunne have brug for. Om det er en snak eller bare et kram, er jeg altid klar.
Jeg er næsten altid glad, smilende og positiv, hvilket jeg altid har været, men især efter jeg har været ramt af en depression, stress og angst, har jeg lært at se positivt på tingene, og værdsætte de små ting. Desuden kom jeg meget i kontakt med mig selv og mine følelser, hvilket jeg ser som en fordel inden for skuespilfaget, da jeg har lettere ved at gå ind i mig selv, finde "den rigtige" følelse frem i en rolle. Dette forløb har lært mig at være mere opmærksom på mig selv, men faktisk også på andre.
Mine erfaringer:
- Medvirket i et Bølle Bob-show som 13-årig (Sang, dans og skuespil)
- Været til manuskriptlæsning på filmen Den Skaldede Frisør i rollen som Alexandra
- Statist i Rita sæson 1
- Statist i filmen Skytten
- Statisk i The Rain sæson 2
- Modtaget undervisning i filmskuespil på Køge Ungdomsskole fra år 2009-2011 og igen fra 2012-2013
- Gik på Sorø Gymnastikskole i 2011-2012 med hovedfag i rytmegymnastik
- Drama som valgfag over 3 måneder på pædagoguddannelsen via Københavns Professionshøjskole
- 12 års danseerfaring inden for hip-hop og disco
- Ca. 8-9 års danseerfaring inden for rock n’ Roll og jitterbug
- 7 års erfaring inden for rytmegymnastik
- 5 års erfaring inden for springgymnastik
Her kommer lidt om min hverdagsbeskæftigelse og baggrund:
Til daglig er jeg igang med min afsluttende Bacheloropgave på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, som jeg afslutter januar 2020. Jeg har på denne uddannelse haft et 3 måneders langt valgfagsforløb, hvor jeg havde drama. Her stiftede jeg bekendtskab med forskellige teaterformer, som bl.a. skyggeteater og sort teater. Endvidere har jeg på denne uddannelse lært meget om både mig selv, og om mødet med andre mennesker, både i form af empati og at være fordomsfri.
I min fritid træner jeg 3 rytme gymnastikhold, og har selv erfaring som både spring- og rytmegymnast. Udover uddannelsen og gymnastikken, bliver min tid brugt på at være sammen med familie og venner, og at være kreativ på forskellige måde. Det kan både være i form af at tegne, male, synge og danse.
Jeg er født og opvokset i Køge, men har siden september 2017 boet på Østerbro sammen med min kæreste.
Jeg glæder mig til at høre fra jer
Venlig hilsen Mitzi Bøgesø
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00