Jobannonce: Søger last-minute statister til søndag (20/10) til kortfilm.
Vi er et mindre men ambitiøst team der søger statister til imorgen (søndag d. 20/10 i dyrehaven) til en kunst-kortfilm i sammenhæng med fatamorgana filmskole. Man er meget velkommen til at tage en ven eller lignende med, og få en tur ud af det.
Filmen er en fortolkning af digtet funeral blues "stop all the clocks". En kvinde har mistet sit barn og er i sorg. Filmen foregår i nutid, og med tilbageblik. Scenerne der skal filmes i dyrehaven, er nutid.
Vi mødes alle kl. 11, ved de røde porte (indgang til dyrehaven, den indgang nær klampenborg station).
Da man ikke må køre i dyrehaven, skal vi derfra gå samlet indtil Eremitageslottet, hvor vi så skal filme på eremitagesletten. Jeg regner med gåturen tager cirka 20 minutter.
Der har vi alle en snak, hvor i bliver instrueret og kan få en kop kaffe. Derefter filmes billeder af jer alle i gang, fra et håndholdt kamera og andre positioner. Scenen skal symbolisere en begravelse på en abstrakt måde. Hovedkarakteren er frustreret over at hele verden ikke sørger med hende, og det er altså jer som en gruppe-enhed der er hele verden i sorg, for hende. Til dem der er komfortable med det, ønsker jeg også at filme nogle af statisterne up-close. Vi er færdige kl. 14 hvor vi følges ud igen.
Praktisk! Alle skal være klædt i sort fra top til tå (og hvis du medbringer ven eller familie som vil være med, så ligeledes dem). Hatte, tørklæder og vanter er også velkomne da det godt kan blive koldt i længden. Hvis du har sort tøj med meget tekstil (som vinden kan få fat i) så må du meget gerne benytte det, da det giver et flot visuelt udtryk. Men tænk generelt, tøj man vil tage på til en begravelse.
Udover det er der en chance for det regner på søndag, så det er en god ide at have en varm jakke/regnfrakke/paraply med, hvis du ikke har noget varmt tøj i sort så ta det alligevel med til pauserne.
Du må meget gerne skrive til mig hvis dette kunne have interesse, og dermed bekræfte at du har lyst til at være med med navn og alder, så jeg kan danne mig et overblik af hvor mange der ender med at deltage.
Da det er et filmprojekt til skoleforløb, er der ikke noget budget til lønninger men alle må selvfølgelig bruge filmen i jeres showreel.
Mvh. Julie Montauk
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00