Jobannonce: HASTER! Børnestatister 10-12 år til undervisningsmateriale
Kære statister (og forældre),
I Substy beskæftiger vi os med vikardækning i grundskolen, med en ambition om at løfte kvaliteten af vikartimerne på de danske skoler. En del af vores indsats er online kurser til vikarerne, der klæder dem på indenfor forskellige pædagogiske temaer, så som konflikthåndtering, faglig formidling m.m. I øjeblikket er vi i fuld gang med at optage vores to kommende kurser, og i den forbindelse har vi brug for jeres hjælp. Vi søger nemlig børnestatister i alderen 10-12 år, der vil medvirke i undervisningsmaterialet!
Om opgaven
Du ville skulle medvirke på både stillbilleder samt dækbilleder til kurserne, der illustrerer forskellige undervisningssituationer med en klasse der har vikar. Dækbilleder er levende billeder uden lyd, som typisk sættes ind i en anden video, for at understøtte det der bliver talt om. Du kan se en lille teaser for vores kursus i konflikthåndtering hér, for at få en idé om, hvordan vi typisk bruger dækbilleder i vores materiale.
Foruden direkte brug i kurserne, anvender vi også billederne i markedsføringsøjemed, fx i forbindelse med brandingvideoer, produktvideoer, vores hjemmeside, sociale medier og på messer. I kan se mere på Substy.dk eller følge os på Facebook eller LinkedIn, for at få indblik i hvordan såvel stillbilleder som dækbilleder typisk indgår i denne sammenhæng.
Der er ingen forberedelse forbundet med opgaven. Vi gennemgår løbende de scener, vi skal optage, mens alle instrueres i hvad de skal sige eller gøre i scenen.
Hvor og hvornår
Optagelserne forløber over to dage i efterårsferien: fredag d. 18/10 og lørdag d. 19/10 fra kl. 10-15 og det er vigtigt, at du har mulighed for at medvirke begge dage!
Optagelserne finder sted på Korsager Skole, Grevingevej 15, 2700 Brønshøj.
Vi tilbyder
Deltagelsen honoreres med 2 biografbilletter til Nordisk Film Biografer / pr. dag.
I alt 4 biografbilletter for de to dages medvirken, så der er rig mulighed for at invitere familie eller venner en tur i biffen.
Derudover tilbyder vi let forplejning på stedet (snacks, frugt og drikkevarer). Frokost skal medbringes hjemmefra.
Jeg håber, at ovenstående har vakt jeres interesse. Ønsker du (dit barn) at medvirke, skal I tilmelde jer senest torsdag d. 17. klokken 10. Ved tilmelding skal jeg bruge barnets fulde navn, samt forælders fulde navn og kontaktoplysninger.
Har I spørgsmål hører jeg naturligvis også meget gerne fra jer! 😊
Med venlig hilsen,
Carina Louise Pedersen
Uddannelsesansvarlig i Substy
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00