Jobannonce: Audition studenterrevyen
Kom til audition til
STUDENTERREVYEN 2022
Hvornår: Søndag den 26. september 2021
Hvor: Teater Play, Strandlodsvej 7, Kbh. S
Til Studenterrevyen 2022 søger Kongelig Mayestaits Acteurs medvirkende (minimum
18 år) med hjerte for revygenren.
Der er ikke krav til din uddannelse, men vi forventer, at du er scenevant og har lyst til
at dedikere dig med al den tid og energi, det kræver at lave en revy.
Som medvirkende vil du i samarbejde med instruktør Maria Garde og de andre spillere, være
en medskabende del af revyen og vi vil gøre alt hvad vi kan for at få det bedste frem i dig
som skuespiller.
Audition:
Til audition skal du have forberedt en kort tekst og en sang - begge efter eget valg.
Du vil også få en bunden tekst, som du skal kunne til audition. Kan du noget helt unikt, fx.
trylle eller beatboxe, så vil vi også meget gerne se denne side af dit talent.
Medbring den musik du skal bruge på din mobil, så afspiller vi den på Bluetooth højtaleren.
PS: Ansøgere til lys, lyd, billet, kostumer eller andre dele af revyproduktion, må selvfølgelig
gerne optræde til audition, men det er ikke et krav ��
Prøver – spilleperiode:
Prøveforløbet starter i december 2021 og fortsætter frem til premieren den 3. februar.
Sidste spilledag er den 26. februar 2021.
Honorar:
Studenterrevyen er baseret på frivillighed og alle bagved, på og foran scenen arbejder derfor
ulønnet
Om Studenterrevyen
Studenterrevyen er en snart 200 år gammel københavnsk revy, hvor mange store
skuespillere, instruktører og tekstforfattere har trådt deres barnesko. Vores ønske er at give
unge talenter muligheden for at prøve kræfter med et stort og rutineret produktionshold så de
kan få vist og afprøvet deres revytalenter. Se mere på studenterrevyen.dk
Instruktør:
Revyen instrueres i 2022 af Maria Garde, der også instruerede Studenterrevyen i 2020.
Maria har mange års erfaring som instruktør og teaterdirektør i bl.a. Det Ny Familieteater.
Spilleperiode:
Studenterrevyen spiller som gæstespil på Teater Play på Amager i februar 2022.
Tilmelding:
I tilmeldingen skal du skrive dine kontaktoplysninger, alder og grunden til at du gerne vil være
med i Studenterrevyen. Du skal også medsende et portrætfoto og et kunstnerisk CV.
Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi dig info om hvad tid netop din audition foregår.
Ansøg via formularen herunder senest 23. september 2021
Casting for dette job er desværre lukket
Er du interesseret i at medvirke i lignende produktioner så skriv dig på vores liste her:Opret profil
Jobopslag
Kontakt
Go-Talent DK
- Danneskiold-Samsøes Alle 41
- 1434 København K
- CVR: 31078857
- Mail: info@go-talent.dk
- Tlf: +45 32 59 25 50
- Telefontid: Man-fre 8:00-16:00